stålindustri

Eurocon Stålindustri ApS er en jernindustriel virksomhed, der primært fremstiller svejsekonstruktioner og procesanlæg til bygge- og anlægsområdet, energisektoren, offshore samt øvrige industri.

Vi fungerer ligeledes som underleverandør af halvfabrikata og skærearbejde til øvrige stålproducenter inden for branchen.

Afhængigt af opgaven påtager vi os også montage af de fremstillede produkter og komponenter.

Når du indgår et samarbejde med os, får du en partner, hvis kvalitetspolitik dikterer, at vi vil være en absolut troværdig samarbejdspartner for nuværende og nye kunder. Det er vores fornemmeste opgave at være en partner, som du som kunde, rådgiver eller leverandør kan føle tillid til.

Vi bestræber os altid på at levere kvalitetsprodukter og ydelser, som er i overensstemmelse med dine krav og forventninger, ligesom de naturligvis opfylder de krav, der er stillet af nationale myndigheder omkring sikkerhed og miljø.

I Eurocon Stålindustri får du en partner, der er:

• Innovativ og forandringsvillig
• Omhyggelig og agerer med rettidig omhu
• Troværdig og fleksibel
• Ærlig og pålidelig

Certificerede Stålløsninger

Stålløsninger i højeste kvalitet

Vi tilbyder komplette konstruktions og fremstillingsløsninger udført i stål og aluminium, som opfylder, og som er produceret efter vores DANAK-certificerede godkendelser: ISO 9001:2008, EN 3834-2:2006 samt EN 1090-1-2-3:2008 til udførselsklasse EXC 4.

halvfabrikat fremstilling

Skærearbejde og fremstilling af halvfabrikata

Vi fremstiller og leverer alle former for underleverandørarbejder. Også opgaver, hvor du som kunde kan stille krav om materialecertifikater med fuld sporbarhed og omstempling af skårne emner.

Vi tilbyder hurtige leveringstider og en kvalitet og slutfinish på produkterne, som sikrer dig, at den videre forarbejdning af emnerne kan finde sted under optimale vilkår.

Stålemner, som skal sammensvejses, leverer vi slyngrenset og udført med skærpninger efter dit ønske.

svejseopgaver

Svejseopgaver som underleverandør

Som underleverandør kan vi tilbyde dig færdige løsninger, hvor vi både varetager fremstillingen af halvfabrikata samt udfører kvalitetssvejsearbejde. Efterfølgende sørger vi for eventuel maskinbearbejdning og overfladebehandling.

Vi arbejder efter dine færdige tegninger eller dit idéoplæg, hvorefter vi udarbejder det nødvendige produktionsgrundlag.

Vores robotsvejseanlæg gør os i stand til at tilbyde dig både mindre og større serieopgaver til meget konkurrencedygtige priser, i høj kvalitet og med hurtig leveringsevne.

industri service og montage

Montage- og serviceopgaver – fuld fokus på sikkerhed

Vi står til din rådighed 24/7/365. Vi hjælper med montage- og serviceopgaver inden for flere brancher og områder – hovedsageligt i vores nærområde.

Opgaverne er forskellige, men fokus på sikkerhed og miljø under udførelse er altid det samme. Vi er opdraget med strenge krav fra vores større kunder, bl.a. DONG Energy, og i kraft af vores ISO 9001-certificering er sikkerhed og risikoanalyse en naturlig del af vores virksomhedskultur.

Transportsystemer og siloanlæg

Transportsystemer og siloanlæg

Har du behov for materialehåndtering, transportsystemer eller siloanlæg? Hos Eurocon Stålindustri er vi klar til at imødekomme dine ønsker og behov med skræddersyede komplette løsninger og designs, som opfylder gældende normer og direktiver, f.eks. EUROCODE og ATEX.

På baggrund af tæt dialog og grundig forventningsafstemning med dig som kunde forestår og styrer vi hele projektet fra design og engineering til fremstilling, levering og afprøvning. Vi fungerer også som projektleder ved eventuel inddragelse af andre leverandører.

Typiske opgaver inden for dette felt er håndtering og oplag af affald, biobrændsel og aske for energibranchen. Men branchen og mediet er ikke afgørende – vigtigst er anlæggets funktionalitet og driftssikkerhed.

Bærende konstruktioner i stål og aluminium

Bærende konstruktioner i stål og aluminium

Vi tilbyder fremstilling af bærende søjle- og bjælkekonstruktioner, trapper og gangveje, repos, altaner eller andre stålstrukturer, som skal anvendes inden for anlægs- og byggesektoren. Dette er konstruktioner, som skal CE-mærkes i henhold EN 1090. Eurocon Stålindustri er godkendt til konstruktion og udførsel til udførselsklasse EXC 4: Konstruktioner som f.eks. broer, kraner eller konstruktioner udsat for vibrationer.

Kort sagt, du får en partner, der er leveringsdygtig i alle former for stål- og aluminiumskonstruktioner – store som små – udført efter de strengeste krav.

Kontakt

Eurocon Stålindustri ApS
Rasmus Færchs vej 22
DK-7500 Holstebro
Tlf: 96 10 41 00
E-mail:

Se kontaktpersoner

hvorfor-vaelge-eurocon-staal-2

Hvorfor vælge Eurocon Stålindustri ApS som din samarbejdspartner?

Eurocon Stålindustri ApS er en virksomhed kendetegnet af stor troværdighed og fleksibilitet. Virksomheden er etableret i 1997, men dynamiske og engagerede medarbejdere med mere end 25 års erfaring, som har arbejdet med projekter og som entreprenører sikrer din virksomhed optimale løsninger. Derfor kender vi vigtigheden af tæt dialog og samarbejde for at opnå gennemtænkte og optimale løsninger – fra idéstadie til færdigt og afprøvet produkt.

På den baggrund er du garanteret en samarbejdspartner og underleverandør, som leverer løsninger på et højt kvalitetsniveau i alle faser. Vi har særligt fokus på:

• Målsætning og forventningsafstemning
• Planlægning og opfølgning
• Værdiskabelse – både for vores kunder og for os selv


Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og information om hvordan du kan effektivisere din virksomhed.

Kontakt os

Få svar på spørgsmål, forespørg på projekter og få uforpligtende tilbud.